Mulig lempelse af USA's indrejserestriktioner løfter luftfartsaktier

Udgivet den 20-09-2021  |  kl. 16:07  |  

De europæiske luftfartsaktier har fået luft under vingerne, efter at Bloomberg News har berettet, at USA fra november atter vil åbne sine grænser for vaccinerede indrejsende fra EU og Storbritannien.

Nyheden løfter aktierne hos flere europæiske luftfartsselskaber.

Tyske Lufthansa, der i forvejen var i hopla oven på nyheden om et aktiesalg, stiger umiddelbart efter nyheden med 5,5 pct. på børsen i Frankfurt.

British Airways-ejer IAG og Air France-KLM nyder ligeledes godt af nyheden. Aktierne tager et spring på 8,6 pct. og 5,9 pct.

Også hos lavprisselskaberne er der god stemning. Ryanair stiger således 1,42 pct., Easyjet løftes med 3,2 pct. og Wizz Air med 1,3 pct.

Imens handles SAS 0,8 pct. lavere på børsen i København.

Den gode stemning har også bredt sig til den anden side af Atlanten, hvor American Airlines kort efter amerikansk børsåbning stiger med 1,4 pct., imens Delta og United løftes 1,1 og 0,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder