Mærsk sætter alle sejladser gennem Det Røde Hav på pause indtil videre

Udgivet den 02-01-2024  |  kl. 17:05  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk har besluttet at sætte alle sejladser gennem Det Røde Hav på pause indtil videre.

Det meddeler rederiet tirsdag.

Sejladserne har været sat på pause de seneste 48 timer som følge af et angreb på Mærsk-skibet Maersk Huangzhou over weekenden, og den pause bliver nu forlænget.

- En efterforskning af hændelsen er i gang, og vi vil fortsætte med at sætte alt godsbevægelse på pause gennem området, mens vi fortsætter med at vurdere situation, der konstant udvikler sig, skriver Mærsk i opdateringen.

Det betyder, at skibe, der nærmer sig området, vil stoppe op og afvente. For de skibe, hvor det giver mere mening at sejle den længere vej syd om Afrika, kan det blive aktuelt.

- I de tilfælde, hvor det giver mest mening for vores kunder, vil skibe blive omdirigeret og fortsætte deres rejse rundt om Kap det Gode Håb, lyder det fra Mærsk.

Mærsk annoncerede kort før jul, at man ville dirigere skibene uden om Det Røde Hav og den travle Suez-kanal efter flere angreb på skibe i det konfliktfyldte område. Den beslutning blev dog ændret, efter en amerikanskledet koalition af krigsskibe blev sendt til området for at sikre fri passage for de mange kommercielle skibe. Det var da også amerikanere, der kom Mærsk til undsætning ved weekendens angreb, hvor de ifølge flere rapporteringer lykkedes med at sænke tre ud af fire skibe fra Houthi-bevægelsen, der står bag angrebene.

Tidligere på dagen har også tyske Hapag-Lloyd meddelt, at rederiets skibe skal undgå Det Røde Hav indtil tidligst 9. januar.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen