Nationalbankens direktør: "Før eller siden vil pengepolitikken få inflationen ned"

Udgivet den 20-09-2023  |  kl. 12:55  |  

Før eller siden vil de stigende renter dæmpe aktiviteten i økonomien så meget, at inflationen kommer ned. Men det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i det nødvendige arbejde med at nedbringe prisstigningstakten.

Det siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen på et pressemøde efter offentliggørelsen af Nationalbankens nye prognose for dansk økonomi.

- Det er vores opfattelse, at pengepolitikken før eller siden rent faktisk vil sikre den afdæmpning af aktiviteten, der skal til at få inflationen ned. Men jo længere perioden med høj inflation er, desto større er riskoen for, at der sker et skred opad i forbrugernes og finansmarkedernes forventninger til, hvad inflationen vil blive i fremtiden.

- Det er det, vi skal undgå, for hvis forventningerne til inflationen først stikker af, så vil det i sig selv bidrage til at skubbe inflationen opad, og så vil det kræve en egentlig lavkonjunktur at få den ned igen, siger Christian Kettel Thomsen.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har ti gange siden juni 2022 hævet renten, og Nationalbanken har fulgt trop - senest i sidste uge, da den satte de pengepolitiske renter op fra 3,35 til 3,60 pct.

Målet med ECB's højere pengepolitiske renter er at lægge en dæmper på økonomien, da de påvirker andre rentesatser i økonomien, hvilket gælder for eksempel på realkreditlån og lån til virksomheder.

- Men det tager erfaringsmæssigt noget tid, før de højere renter slår igennem fuldt ud på aktiviteten i samfundet - og igen endnu noget tid, før den dæmpede efterspørgsel så rent faktisk påvirker inflationen, fortæller Christian Kettel Thomsen.

Forsinkelsen afspejler sig i de gennemsnitlige ind- og udlånsrenter, som endnu ikke er steget i samme takt som de pengepolitiske renter.

- Med afsæt i tidligere erfaringer forventer vi, at gennemslaget øges over tid både på ud- og indlånsrenter, siger Christian Kettel Thomsen.

Han noterer også, at "rentegennemslaget" hidtil er sket hurtigere i Danmark end i eurozonen.

- I takt med at der udstedes nye lån og rentetilpasningslån får fastsat deres nye rente, så vil de højere renter fortsætte med at dæmpe efterspørgslen. Derfor vurderer vi, at de højere renter vil dæmpe væksten både i år og til næste år, tilføjer han.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

14:06 Tørlastindeks falder efter fem dages stiginger
14:01 USA/tendens: Marginale plusser inden forkortet handelsdag og masser af nøgletal
13:08 Valuta: Dollarsvækkelse fortsætter efter kommentarer fra Jerome Powell
12:27 Carlsberg efter fald på 10 pct.: En klar købsmulighed ifølge Jyske Bank
12:04 Europa/aktier: Tysk våbenkæmpe topper mens vindaktie sendes ned
11:54 Vestas-aktien presset af kinesiske møller på vej til Europa
11:46 Aktier/middag: C25 halter efter Europa - Novo og Vestas trækker ned
11:38 Trygs pressechef takker af efter næsten et årti
11:32 Obligationer/middag: Let stigende rente før storm af nøgletal i USA
11:10 Vilde udsving for tysk it-firma efter planer om børsnotering af AI og Cloud-forretning
11:04 Korr: Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
10:45 Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
09:14 Aktier/åbning: C25 går mod strømmen i Europa - Vestas og Novo tynger
09:07 Novo bombarderer amerikanske tv-seere med reklamer for Wegovy
08:59 Obligationer/åbning: Stilhed før nøgletalsstormen
08:49 Forsikrings- og pensionssektor fik positivt afkast i maj viser tal fra Nationalbanken
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål
07:18 Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre
07:01 Obligationer/tendens: Sværm af nøgletal med enkelte afbrydelser fra ECB og Fed