Nedtur for Volvo og Saab i Europa

Udgivet den 11-07-2003  |  kl. 12:34  |  

Bilsalget i Vesteuropa øgedes med 2,9 procent i juni. Men begge svenske mærker gik tilbage, Volvo med 7,9 procent og Saab med 4,3 pct.

I antal solgte Volvo 18.560 biler i Vesteuropa i juni, Saab 6.536. Det viser en statistik fra brancheorganisationen Acea, omtalt i TT og Dagens Nyheter.

I første halvår mindskedes Volvos salg i Vesteuropa med otte pct. til 113.311, mens Saab gik 0,9 pct. ned til 40.496 biler.

Ikke kun de svenske biler solgte mindre i juni. Volkswagen gik tilbage med 3,2 pct. i Vesteuropa, Ford med fire pct. og Peugeot med 2,7 pct.

Derimod øgedes salget i juni med 23,6 pct. for Mazda, 18 pct. for Nissan, 12,6 pct. for Honda, 18,4 pct. for Hyundai og 68,1 pct. for Kia.

Totalt blev der solgt 1.315.263 biler i Vesteuropa i juni, en stigning sammenlignet med 1.278.562 i samme måned året før.

/Infopaq/

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder