Netcompany lancerer mellemlange finansielle mål

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 07:36  |  
Aktie tabel

Netcompany har onsdag morgen forud for sin investordag 1. juni løftet sløret for sine finansielle forventninger i 2026.

I 2026 venter selskabet en organisk omsætning på mindst 8,5 mia. kr., en justeret EBITDA-margin på mindst 20 pct. og en samlet tilbagebetaling til aktionærerne på mindst 2 mia. kr.

Der er dermed lagt i kakkelovnen til mere end en fordobling af den organiske omsætning på tre år. I 2022 leverede Netcompany en organisk omsætning på 4172,8 mio. kr., svarende til en organisk vækst på 14,7 pct.

For den justerede driftsmargin før af- og nedskrivninger, EBITDA, lyder den mellemlange ambition på mindst 20 pct. i 2026. I 2022 landede den justerede EBITDA-margin på 20,0 pct. og året før på 24,3 pct.

Det er dog højere end Netcompanys forventninger til indeværende regnskabsår, hvor en justeret EBITDA-margin på 15-18 pct. er ventet. I samme periode ses omsætningen øge 15-18 pct.

Torsdag vil Netcompany ved sin investordag uddybe nye strategiske initiativer, give indsigt i udviklingen på tværs af selskabet og diskutere de finansielle mål.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder