Nets får markedsværdi på 30 mia. kr. i børsnotering

Udgivet den 23-09-2016  |  kl. 08:11  |  

Betalingsselskabet Nets går fredag morgen på børsen med en udbudskurs på 150 kr. per aktie, hvilket vil give selskabet en markedsværdi på 30 mia. kr. fra start.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

I alt udsteder Nets knap 36,7 mio. nye aktier, hvilket giver ejerne et bruttoprovenu på 5,5 mia. kr. Samtidig er der solgt 68,3 mio. eksisterende aktier, eksklusive salg i forbindelse med overallokeringsretten.

Der er samtidig indeholdt en overallokeringsret på 15,75 mio. eksisterende aktier i udbuddet, som ligeledes skal afhændes til udbudskursen 150 kr. per aktie.

Eksklusive overallokeringsretten er udbuddet dermed på 105 mio. aktier, mens det vil blive på godt 120 mio. aktier, hvis overallokeringsretten udnyttes.

- På vegne af Nets byder jeg alle vores nye danske og udenlandske aktionærer velkommen. Jeg er meget taknemmelig for den støtte og positive respons, vi har fået på vores roadshow. Samtidig vil jeg gerne takke alle mine kolleger i Nets for det hårde arbejde og den store indsats, de har ydet for at skabe en førende udbyder af betalingstjenester i Norden, siger Bo Nilsson, der er administrerende direktør hos Nets, i meddelelsen.

- Vi vil fastholde vores fokus på at levere forretningsorienterede, kundevendte, innovative løsninger på det hurtigt voksende marked for digitale betalinger. Jeg har store forventninger til fremtiden, og jeg er overbevist om, at vi vil kunne bygge videre på den succes vi har opnået frem til i dag, fortsætter topchefen.

42.000 NYE EJERE BUDT INDENFOR

I alt er der blevet tildelt aktier til 42.000 nye investorer i forbindelse med udbuddet, oplyser Nets, og cirka 11 pct. af de solgte aktier er gået til private investorer, som selskabet selv ønskede at få en del af med ombord.

89 pct. af de udbudte aktier er dermed gået til institutionelle investorer i Danmark og udlandet. De to tal vil lyde på henholdsvis cirka 10 pct. og cirka 90 pct., hvis overallokeringsretten udnyttes.

Det såkaldte free float - hvor stor en del af Nets, der ejes af de nye investorer og dermed kan handles på børsen fra fredag morgen - udgør 52 pct. eksklusive overallokeringsretten, mens den vil være på omkring 60 pct., hvis overallokeringsretten udnyttes.

Dermed sidder de gamle ejere tilbage med et sted mellem 40 og 48 pct. af selskabet.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder