Network Capital Group Holding - Halvårsrapport 2017

Udgivet den 30-08-2017  |  kl. 14:15  |  

 

Network Capital Group Holding A/S ("NCGH") skal hermed afgive meddelelse om halvårsrapport for første halvår 2017. Halvårsrapporten følger i sin helhed som vedlagt PDF-fil.

Periodens resultat var således minus tDKK 604. Selskabets egenkapital udgjorde den 30. juni 2017 minus tDKK 1.420.

Selskabet har i selskabsmeddelelse nr. 270 af den 3. maj 2017 meddelt, at selskabet har besluttet at starte en aktivitet indenfor Corporate Finance og dertil relaterede ydelser for derved at skabe positiv indtjening på sigt i selskabet. Den nye aktivitet udvikler sig som planlagt, og selskabet har i 1. halvår haft 3 klienter, som har givet en bruttoindtjening på tDKK 469.

Selskabet giver driftsunderskud og finansierer dette underskud ved låneoptagelse hos Dansk OTC A/S. De af Dansk OTC A/S ydede lån løber efter låneaftalen til 30. juni 2018.

Det blev besluttet på den ekstraordinære generalforsamling den 24. juli 2017 at lade sig afnotere fra NASDAQ Copenhagen. NCGH har endnu ikke modtaget nogen accept fra NASDAQ Copenhagen omkring afnoteringen. Det var en væsentlig forudsætning for selskabets ledelse, at der skulle ske en afnotering fra NASDAQ Copenhagen, da selskabets ledelse ikke ønsker at opretholde en børsnotering på grund af de alt for høje omkostninger dertil.

Selskabet ændrede i forbindelse med starten af den nye aktivitet forventningerne for regnskabsåret 2017 til et resultat før renter og skat (EBIT) mellem minus tDKK 2.000 - 0 mod tidligere minus tDKK. 2.000 - 1.500. Resultatet er før eventuelle omkostninger til afnotering og rådgivere, og disse forventninger fastholdes.

    

Med venlig hilsen

Network Capital Group Holding A/S

Bestyrelsesformand Jesper Bak

Telefon: +45 51 30 75 78

Email: jb@ncgh.dk

Vedhæftede filer:

170830_Halvårsrapport 2017.pdf

170830_Meddelelse om Halvårsrapport.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder