Nissan trækker sig fra fusionsaftale med Honda

Udgivet den 05-02-2025  |  kl. 07:03  |  

Fusionen mellem de japanske bilproducenter Nissan og Honda er blevet aflyst, efter at førstnævnte har trukket sig fra aftalen.

Det erfarer det japanske medie Nikkei ifølge Bloomberg News.

Nissan og Honda har ifølge det japanske medie ikke været i stand til at blive enige om betingelserne for en eventuel aftale.

Bilproducenterne vil nu overveje at genoptage forhandlingerne, eller om et eventuelt samarbejde skal være begrænset til et specifikt område som eksempelvis elbiler.

Allerede onsdag morgen forlød det, at aftalen kunne gå i vasken.

Kilder tæt på forhandlingerne fortæller til Reuters, at både Nissan og Honda har haft betænkeligheder ved en eventuel sammensmeltning.

For Nissan skulle frygten for at blive et datterselskab i Honda have været blandt bekymringerne. Hos Honda, der rigtig nok også er omkring fem gange større end Nissan målt på markedsværdi, har Nissans omstruktureringsplaner vakt bekymring.

- Nyheden om, at Nissan ikke vil være et Honda-datterselskab fremhæver, at kontrol har været et betændt problem, siger Christopher Richter, der er senioranalytiker i CLSA, til Reuters.

Honda er Japans næststørste bilproducent, mens Nissan er nummer tre. Øverst på podiet er Toyota.

Den aflyste fusion tages godt imod af investorerne i særligt Honda, der onsdag morgen sender aktien i vejret med 3,8 pct. til 1439 yen. Imens må Nissan nøjes med et plus på 0,9 pct. til 410,50 yen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

06:50 Embla Medical spår fastholdt vækst og indtjeningsgrad i 2025: Trumps told er en joker
06:43 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag
06:34 Vestas spås baghjul på havvind, men dominans til lands
06:32 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:32 Valuta: Kinesiske investorer vender tilbage til en svækket yuan
06:32 USA/T-bond: Renter faldt efter toldlettelse og svage tal fra jobmarkedet
06:32 USA/lukning: Toldlettelse løftede aktier - Apple, Palantir og Nvidia trak op
06:30 Kalender - onsdag den 5 februar
06:30 Kalender med link - onsdag den 5. februar
17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar