NKT A/S årsrapport 2018: Finansielle resultater lavere end forventet i 2018, men ordrebeholdningen i højspændingssegmentet blev forbedret
28. februar 2019
Meddelelse nr. 2
NKT A/S årsrapport 2018: Finansielle resultater lavere end forventet i 2018, men ordrebeholdningen i højspændingssegmentet blev forbedret
Konstitueret CEO og CFO Roland M. Andersen kommenterer:
- Samlet set var vores finansielle resultater i 2018 i overensstemmelse med vores seneste finansielle forventninger fra november 2018. 2018 har imidlertid været svært for NKT med både interne og eksterne udfordringer og dermed lavere indtjening end oprindelig forventet. Året har dog også bekræftet vores tro på det langsigtede markedspotentiale for NKT, da vi kunne fejre en ordretilgang på mere end EUR 800 mio. i løbet af 2. halvår 2018. Det var tilfredsstillende at NKT Photonics fastholdt et stærkt vækstmomentum igennem 2018.
Finansielle højdepunkter
NKT | NKT Photonics | |||
EUR mio. | 4. kvt. 2018 | 2018 | 4. kvt. 2018 | 2018 |
Omsætning | 232,3* | 1.080,1* | 22,5 | 67,7 |
Organisk vækst | -16% | 0% | 7% | 16% |
Operationelt EBITDA | -8,4 | 70,2 | 8,0 | 9,0 |
Operationel EBITDA-margin | -3,6%* | 6,5%* | 44,8% | 13,3% |
* Std. metalpriser
Finansielle forventninger til 2019
Selskabet giver separate finansielle forventninger for NKT og NKT Photonics.
I NKT forventes en omsætning (std. metalpriser) på cirka EUR 0,9-1,0 mia. Operationelt EBITDA forventes at blive cirka EUR 10-30 mio., som er i overensstemmelse med de præliminære finansielle forventninger til 2019, der blev annonceret i november 2018.
I NKT Photonics forventes en organisk omsætningsvækst på cirka 15-20% og EBITDA-marginen forventes at stige til cirka 15-20%.
NKT: Omsætningen steg i 2018, mens operationelt EBITDA faldt i forhold til 2017. NKT blev tildelt fem store højspændingsprojekter i 2. halvår 2018
I 2018 steg omsætningen (std. metalpriser) til EUR 1.080 mio., fra EUR 1.058 mio. i 2018. Væksten skyldes primært to ekstra måneders omsætning fra de opkøbte ABB HV Cables aktiviteter. NKT leverede flad organisk omsætningsvækst i 2018, drevet af en positiv udvikling i Service & Accessories og stigende salg i flere lande i Applications. Dette blev udlignet af Solutions, som var påvirket af lavere projektaktivitet og af to projektspecifikke forsinkelser i 4. kvartal 2018.
NKT rapporterede operationelt EBITDA på EUR 70,2 mio. i 2018 mod EUR 138,3 mio. i 2017. Det reflekterede primært sammensætningen af projekter i Solutions, hvor de gennemsnitlige projektmarginer og kapacitetsudnyttelsen var lavere, kombineret med utilfredsstillende indtjening i Applications.
I 2. halvår 2018 blev NKT tildelt fem store højspændingsprojekter med en samlet kontraktværdi på mere end EUR 800 mio. Det inkluderede selskabets største ordre på eksportkabler nogensinde til Ostwind 2 transmissionsnettet i Tyskland. De tildelte ordrer vil dog ikke have væsentlig indvirkning på produktionen i Karlskrona i 2019. Det lavere aktivitetsniveau og indtjening i 2019 vil derfor reflektere det relativt lave niveau af projekttildelinger i 2017 og 1. halvår 2018.
NKT Photonics: Stærkt vækstmomentum igennem 2018 resulterede i forbedret omsætning og indtjening
Omsætningen i NKT Photonics blev EUR 67,7 mio. i 2018 sammenlignet med EUR 50,9 mio. i 2017, svarende til en organisk vækst på 16%. Selskabet vendte derfor tilbage til tocifret organisk vækst for første gang siden 2013. Stigningen i omsætningen var drevet af forbedret performance på tværs af produktkategorier og forretningssegmenter.
EBITDA blev mere end fordoblet til EUR 9,0 mio. i 2018, fra EUR 3,5 mio. i 2017. Den forbedrede indtjening var hovedsagelig drevet af omsætningsvæksten. EBITDA-marginen var 13,3% i 2018 mod 6,9% i 2017.
Telekonference
NKT holder i dag kl. 10.00 en telekonference for investorer og analytikere, og den kan følges på investors.nkt.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig om kort tid.
For at deltage, ring fra (Kode: 1448508):
Danmark: +45 3272 8042
UK: +44 2071 928 000
US: +1 631 510 7495
Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098
Vedhæftede filer
NKT_Annual_Report_2018_190228 NKT_Sustainability_Report_ 2018
\Hugin