NKT / Nordea ser stigning som god salgsmulighed

Udgivet den 20-09-2012  |  kl. 16:14  |  

Nordea ser den seneste stigning i NKT's aktiekurs som en god salgsmulighed, da endnu en nedjustering af forventningerne i år ikke kan udelukkes. Det skriver finanshuset i sin eftermiddagskommentar.

Nordea skriver, at NKT holdt kapitalmarkedsdag i Køln i Tyskland i går, hvor selskabets kabelfabrik er placeret. Hovedfokus var, at produktionseffektiviteten på fabrikken er forbedret, hvilket ifølge finanshuset er opmuntrende.

- Men mens det går bedre på de interne linjer, så er de eksterne markedsforhold stadig meget krævende især inden for kabler, da der er begrænset vækst, hvilket har ført til benhård konkurrence og prispris. Det hjælper heller ikke, at der først ventes at komme gang i salget af kabler til højhastighedstog til næste år, skriver Nordea.

NKT-aktien ligger torsdag eftermiddag med en stigning på 0,9 pct. i kurs 208,80. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder