NNIT nedjusterer efter uventet omsætningsfald i Europa og USA

Udgivet den 23-10-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

NNIT har tirsdag aften sænket sin prognose for væksten og overskudsgraden i 2024, efter en skuffende udvikling med fald i omsætningen i både USA og Europa i tredje kvartal.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

It-konsulenten regner nu med en organisk vækst i omsætningen på 6-7 pct., mens overskudsgraden før særlige poster også ses lande i 6-7 pct.

Det skal sammenlignes med et tidligere bud fra NNIT på en vækst på omkring 10 pct. og en overskudsgrad på 8-9 pct.

- Justeringen af prognosen følger et uventet indtægtsfald i Region Europa og Region USA i tredje kvartal, som blev påvirket af en moderat markedstilbagegang, der resulterede i, at projekter blev udsat eller sat på hold, kombineret med langvarige udfordringer i forretningen for datamigration, hedder det i meddelelsen.

- Som en af flere tiltag for at accelerere rentabiliteten i anden halvdel af 2024, har NNIT i tredje kvartal justeret kapaciteten i både Europa og USA, og yderligere justeringer foretages for at tilpasse den interne kapacitet til markedsefterspørgslen.

Trods nedjusteringen oplyser it-konsulenten også, at koncernen venter et "løft" i fjerde kvartal på baggrund af øget sigtbarhed og en "solid ordrebog" efter "nylige kontraktsejre".

NNIT har i forbindelse med nedjusteringen tirsdag også offentliggjort foreløbige regnskabstal for tredje kvartal. Perioden bød på en negativ organisk vækst på 1,6 pct. til samlede indtægter på 445 mio. kr. mod 453 mio. kr. i samme perioden af 2023.

Driftsoverskuddet før særlige poster blev samtidig på 17 mio. kr. sammenlignet med 26 mio. kr. et år før, og det svarer til en overskudsgrad på 3,9 pct. mod 5,8 pct. i tredje kvartal af 2023.

Efter 9 måneder har NNIT realiseret en omsætning på 1382 mio. kr. med en underliggende organisk vækst på 5,6 pct., mens overskuddet på driften landede på 73 mio. kr., hvilket svarer til en overskudsgrad på 5,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder