NNIT/CEO: Nedjustering skyldes svigtende forretninger med Novo

Udgivet den 09-05-2019  |  kl. 10:04  |  

NNIT kommer til at få lidt modvind i 2019, og derfor har selskabet nedjusteret forventningen til overskudsgraden, blot få dage før selskabet kommer med regnskab for første kvartal.

- Det handler om fald i overskuddet i forretningen med Novo Nordisk. Selv om vi har turbo på de andre dele af forretningen, så er Novo stadig en stor kunde, der udgør en tredjedel af forretningen, siger Per Kogut, der er administrerende direktør i NNIT, til Ritzau Finans.

- Vi kommer til at kunne se det på de tal, vi kommer med i nærste uge, at det har givet os sådan et stort hul, siger Per Kogut.

Baseret på de foreløbige tal for første kvartal i år ventes overskudsgraden at være "skuffende" 6,3 pct. i faste valutaer mod med 8,7 pct. for første kvartal 2018. Og derfor nedjusteres forventninger til resten af året til overskudsgraden i faste valutaer til 8-9 pct. fra 10-10,5 pct.

- Det er blandt andet ændrede flerårige aftaler og projekter med Novo, der rammer os. Det er et plaster, vi er ved at hive af - og det gør ondt, siger Per Kogut.

NNIT er vokset ud af Novo-koncernen og blev et selvstændigt børsnoteret selskab i foråret 2015. Siden har it-selskabet arbejdet på at "frigøre" sig af Novo og få andre kunder i butikken.

- Og der er turbo på andre dele af forretningen - for eksempel life science. Resten af forretningen går godt, siger Per Kogut.

Der kommer til til at ske en gennemgang af koncernen, hvor udgifterne skal ses efter - og om der er mulighed for automatiseringer med mere.

- Og så skal vi have øget produktiviteten, så vi får flere fakturérbare timer. Der skal ikke være så meget tant og fjas, hvis man kan sige det sådan, siger direktøren.

NNIT kommer med regnskab for de første tre måneder af 2019 på tirsdag.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder