Nordea: Bank of England fastholder renten
Nordea vurderer, at Bank of England fastholder renteniveauet ved dagens møde. Nordea fastslår dog, at der er usikkerhed om udfaldet af dagens rentemøde.
- Den britiske centralbank har det med at overraske fra tid til anden, og denne gang er analytikerne delte. Omtrent halvdelen venter, at renten bliver fastholdt på 5,75 pct.,mens de øvrige tror på en nedsættelse til 5,50 pct. Usikkerheden er bestemt stor, men vi hælder mest til, at renten holdes i ro. Det skyldes, at flertallet i den pengepolitiske komité kan tænkes at ville se mere klare tegn på, at den finansielle uro har forplantet sig til realøkonomien. Vi tror derfor mest på, at rentenedsættelsen først kommer i februar, når en ny inflationsrapport foreligger, skriver Nordea.