Nordea / Credit Suisse foretager ændringer på svenske banker

Udgivet den 13-09-2012  |  kl. 08:10  |  

De svenske banker er torsdag morgen i fokus, efter det schweiziske finanshus Credit Suisse i en større sektoranalyse har sænket sin anbefaling på aktierne i Nordea til neutral fra tidligere outperform, mens kursmålet her er sænket til 67 skr. fra tidligere 71 skr.

Svenska Handelsbanken får også sænket sin anbefaling til neutral fra tidligere outperform, mens kursmålet her hæves marginalt til 230 skr. fra tidligere 225 skr.

SEB bliver fjernet fra finanshuset såkaldte fokusliste, men banken fastholder sin anbefaling på outperform og et kursmål på 58 skr.

Swedbank bliver i analysen udråbt som ny favorit i den nordiske banksektor hos Credit Suisse med anbefalingen outperform og et kursmål på 130 skr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder