Nordea: Kundeforening køber større luns af Nordea Liv & Pension

Udgivet den 21-12-2017  |  kl. 08:24  |  
Nordea - bygning_1

En meget større del af Nordea Liv & Pension bliver nu ejet af kunderne.

Foreningen Norliv, som alle Nordeas godt 330.000 livsforsikrings- og pensionskunder er medlem af, køber yderligere 45 pct. af Nordea-koncernens danske forsikringsselskab. I forvejen sad Norliv på 25 pct., så ejerandelen er nu 70 pct.

Købet sker til 472 mio. euro, 3,5 mia. kr., og værdisætter dermed hele Nordea Liv & Pensions danske forretning til 7,8 mia. kr.

Det er også aftalt, at Norliv køber de sidste 30 pct. "i løbet af de kommende år", og at forretningen skal skifte navn i løbet af 2018, skriver Nordea i en meddelelse. Men trods opkøbet fortsætter samarbejdet mellem banken og pensionsselskabet som før.

Nordea får en gevinst på 172 mio. euro efter skat på salget og yderligere 115 mio. euro i gevinst på værdiregulering af de sidste 30 pct. af selskabet.

Handlen ventes endeligt gennemført i første kvartal, når alle godkendelser er på plads, skriver Nordea i meddelelsen.

Nordeas livsforsikrings- og pensionsselskaber i Sverige, Finland og Norge berøres ikke af handelen.

Norliv, der sprang ud af Tryghedsgruppen i 2015 med en formue på 8 mia. kr., har en strategi om at udbetale 80 pct. af sine overskud i bonus til medlemmerne og bruge 20 pct. til "almennyttige aktiviteter".

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/06/18

 
0,00%
 
08:40:01

 
0,00%
 
20/06/18

 
0,00%
 
08:40:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder