Nordeas topchef tilfreds: "Leverer resultat af høj kvalitet"

Udgivet den 18-04-2024  |  kl. 10:43  |  
Arkiv: Foto

Nordea har i årets tre første måneder skabt et resultat af høj kvalitet.

- Det er de rigtige linjer, der bidrager. Så er der solide indtægtsposter. Vi har en god omkostningsstyring, og vi har en lave nedskrivninger, siger topchef Frank Vang-Jensen over for MarketWire efter Nordeas regnskab for første kvartal 2024.

Det har ført til en rigtig god lønsomhed, hvilket ifølge topchefen også fortæller noget om den fællesnordiske storbanks modstandskraft.

Topchefen fremhæver også udlånet til erhvervskunderne, der er vokset med 2 pct. i et afdæmpet marked med meget begrænset vækst.

Også inden for boligudlån holder Nordea en stabil position i et marked, hvor det ifølge topchefen er svært at vokse.

Han fremhæver også, at banken fortsætte med at øge sine investeringer.

Banken investerer blandt andet kraftigt i at beskytte kunder og samfund mod klimaforandringer, cybersikkerhed og økonomisk kriminalitet. Yderligere investeres også i digitale løsninger.

- Lægger du det sammen, så er det massive investeringer, pointerer Frank Vagn-Jensen, der forklarer, at det i danske kroner er 3 mia. kr. mere om året end tidligere.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯