Nordic Shipholding Q2: Sejler opjustering hjem

Udgivet den 26-08-2015  |  kl. 08:25  |  

Nordic Shipholding kom ud af andet kvartal med vækst på toplinjen, mens underskuddet er vendt til et overskud på bundlinjen. Samtidig opjusterer selskabet forventningerne til helåret.

TCE-omsætningen steg til 7,7 mio. dollar mod 5,4 mio. dollar i samme periode sidste år, hvilket bidrog til, at driftsresultatet på EBITDA-niveau steg til 3,6 mio. fra blot 0,1 mio. dollar. Forbedringen i driftsindtjeningen skyldes højere daglige gennemsnitlige timecharter-indtægter (TCE) for skibene i 1. halvår 2015.

- I 1. halvår 2015 var den daglige TCE-indtjening for skibene i Handytankers poolen bedre en budgetteret, medens den daglige TCE-indtjening på LR1 (Long Range 1, red.) tankeren (Nordic Anne) blev som budgetteret, skriver Nordic Shipholding.

Nettoresultatet endte med et plus på 1 mio., mod et minus på 2,3 mio. dollar i samme periode sidste år. Forbedringen skyldes udover de højere rater også lavere driftsudgifter til fartøjerne, skriver Nordic Shipholding.

Nordic Shipholding har desuden opjusteret forventningerne til 2015 og venter nu et driftsresultat på EBITDA-niveau på 15-18 mio. dollar og et resultat før skat på 5-8 mio. dollar. Selskabets cash-flow ventes i størrelsesordenen 9-12 mio. dollar efter betaling af 4 mio. dollar i ordinære afdrag på lån i 2015. Opjusteringen er en kombination af den forøgede indtjening samt en forventning om en svagt stigende TCE-indtjening i 2. halvår, skriver Nordic Shipholding.

Tidligere ventede selskabet et driftsoverskud på EBITDA-niveau på på 13-16 mio. dollar og et resultat før skat på 3-6 mio. dollar. Selskabets cash-flow var ventet i størrelsesordenen 5 til 8 mio. dollar efter betaling af 4 mio. dollar i ordinære afdrag på lån i 2015.

Tabel for Nordic Shipholdings andet kvartal af 2015:

Mio. USD Q2 2015 Q2 2014 H1 2015 H1 2014 FY 2014
TCE Omsætning 7,7 5,4 16,8 12,8 27,1
EBITDA 3,6 0,1 8,8 1,3 6,8
EBIT 2 -1,5 5,5 -1,7 5,8
Resultat før skat 1 -2,3 3,7 -3,4 2,4
Resultat efter skat 1 -2,3 3,7 -3,4 2,3

Tabel for Nordic Shipholdings forventninger til 2015:

Mio. USD Ved Q2 2015 Før Q2 2015
EBITDA 15-18 13-16
Resultat før skat 5-8 3-6

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Hovedtekst❯ 

Seneste nyheder