Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 14:19  |  
Arkiv: Foto

En voldsom optur oven på regnskabet for tredje kvartal er så småt gået i sig selv igen onsdag eftermiddag, netop som Novo Nordisk-ledelsen præsenterer regnskabet for analytikere.

Aktien lå frem til klokken 13.40 over kurs 780 kr., men er siden sivet og ligger ved 14.10-tiden 1,7 pct. højere i 758,40 kr.

På telekonferencen bliver der blandt andet spurgt ind til Novos opskalering af produktionen af GLP-1-midler og overordnede tanker om, hvilken vækst det kan medføre i 2025.

Her peger finansdirektør Karsten Munk Knudsen på, at Novo over tre år har formået tredoble antallet af patienter på de storsælgende GLP-1-midler og nu har omkring to tredjedele af GLP-1-markedet.

- Og den skalering er vi selvfølgelig opsatte på at fortsætte i de kommende år.

- I forhold til et mere detaljerede 2025-udsigter, så er den måde jeg vil indramme det på, at når du ser på vores absolutte vækst i 2023, som endte med en vækst på 36 pct., så er fremgangen meget lig, den fremgangen (på toplinjen, red.) vi leverer i år, hvor der er tale om en vækst i omegnen af midt tyverne.

- Så hvis man skal have en fornemmelse af, hvad væksten matematisk set kan være næste år, så hvis man lægger den størrelse ned over den højere base i år, og justerer for medvind vi har haft i forhold til rabatjusteringer, så lander man i "high teens", når det kommer til salgsvæksten næste år. Igen dette er en fremadskuende vurdering og baseret på matematik, og vi vil komme med en mere detaljeret vurdering i starten af 2025, siger Karsten Munk Knudsen.

De seneste analytikerestimater indsamlet af Novo viser, at analytikerne venter en salgsvækst på 20,8 pct. næste år.

Hos Sydbank vurderer Søren Løntoft Hansen, at det netop er 2025-regnestykket, der har sendt Novo-aktien ned.

- Jeg er overbevist om, at det er derfor den falder, siger han til MarketWire.

Novo øgede omsætningen med samlet 55,4 mia. kr. fra 2022 til 2023 og ventes at øge omsætning med 55,2 mia. kr. i år baseret på analytikerestimater indsamlet af Novo forud for regnskabet. I 2025 venter analytikerne en omsætningsfremgang på lidt over 58 mia. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:50 Japansk Ambu-konkurrent imponerer med overskuddet i andet kvartal
07:46 Chemometec får løftet anbefaling til "hold" fra "sælg" hos Nordea
07:28 Vestas får sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af Barclays
07:20 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger
06:58 Zealand får indledt dækning hos JP Morgan med anbefalingen "overvægt"
06:52 Asien: Positive takter i fortsat afdæmpet reaktion på Trump-sejr
06:49 Valuta: Dollar styrkes let oven på svær dag - fokus rettes mod Asien
06:34 Ventet rentesænkning - spændingen drejer sig om næste år
06:34 Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tilbage efter rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front
06:30 Kalender med link - fredag den 8. november
19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december