Novo får løftet kursmål af Danske Bank der ser tocifret vækst i et årti
(opdateres)
Novo Nordisk får hævet sit kursmål til 1000 kr. fra 860 kr. af Danske Bank, der ser den danske medicinalgigant i en unik position, der kan give tocifrede vækstrater i tæt ved et årti.
Anbefalingen "køb" bliver gentaget, fremgår det af et analysenotat fra Danske Bank dateret 5. marts.
Novo Nordisk-aktien dykkede tirsdag 2,5 pct. til 855 kr. efter at være lukket i rekord mandag.
Selskabet annoncerede ellers, at et studie med Ozempic viser, at midlet reducerer risikoen for kronisk nyresygdom, alvorlige hjerte-kar-hændelser og dødsfald med 24 pct. i type 2-diabetikere sammenlignet med placebo. Det er statistisk signifikant.
Investorerne var dog varskoet om et positivt udfald af studiet, da det blev stoppet tidligt i efteråret 2023, hvilket kun ville ske, hvis effekten var over 20 pct.
.\\˙ MarketWire