Novo kan se potentiel konkurrent snuble oven på nye vægttabsdata

Udgivet den 26-11-2024  |  kl. 13:56  |  

Novo Nordisks potentielle rival på markedet for fedmemidler, amerikanske Amgen, falder tungt med omkring 7 pct. i det amerikanske formarked tirsdag. Det sker efter præsentationen af vægttabsdata fra et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Maritide.

Studiet, der omfattede 592 voksne overvægtige patienter, viste et vægttab på op til 20 pct. efter 52 uger, uden at deltagernes vægttab var toppet, skriver Amgen.

Investorer havde dog sat næsen op efter et endnu større vægttab, skriver Bloomberg News.

Det skyldes ikke mindst, at amerikanske Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound allerede har vist et vægttab på 21 pct. over 72 uger.

Desuden ventes Novo at vise et vægttab på omkring 25 pct. med sit næste vægttabsmiddel Cagrisema senere i december.

De mest almindelige bivirkninger med Maritide var maverelaterede, såsom kvalme og opkast, ligesom det kendes fra de vægttabsmidler, der allerede er på markedet.

Omkring 11 pct. af patienterne stoppede behandlingen i studiet, som konsekvens af bivirkninger.

Amgens Maritide er et antistof-lægemiddel-konjugat, en form for molekyle, som hovedsagligt udvikles til behandling af kræft.

Herhjemme steg Novo-aktien umiddelbart efter Amgen lagde sine resultater fra fase 2-studiet frem, men Novo-aktien har siden fundet tilbage nogenlunde tæt på udgangspunktet inden offentliggørelsen, svarende til et plus på 2,2 pct. til 761,70 kr.

Eli Lilly ligger 4,6 pct. højere i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:49 Novo kan se potentiel konkurrent snuble oven på nye vægttabsdata
14:34 USA/tendens: Fedmeaktier stjæler opmærksomheden i Trump-fokuseret marked
14:26 Italiensk storbank afviser bud fra Unicredit
13:56 Novo kan se potentiel konkurrent snuble oven på nye vægttabsdata
13:50 Europa/aktier: Toldbekymringer sender bilproducenter i bakgear
13:32 Amerikansk sportskæde løfter forventningerne
13:18 Best Buy sænker salgsforventninger efter skuffende kvartal
11:58 Obligationer/middag: Rolig rente i en urolig global nyhedsstrøm
11:45 Aktier/middag: Novo stryger til tops i surt indeks styret af Trumps toldtiltag
11:22 Dollar styrkes bredt oven på trusler fra toldglade Trump: Men euro går mod strømmen
11:15 Nissan trykkes af Trumps toldtrusler og fastholdte produktionsnedskæringer
10:40 Danske Bank før kapitalmarkedsdag hos Tryg: En sikker havn i en usikker verden
10:19 Europæiske bilaktier presses af Trumps toldtrusler
09:33 Britisk ISS-konkurrent skuffer på udsigter og manglende aktietilbagekøb
09:18 Aktier/åbning: Klart fald i C25 anført af Vestas og Ambu efter Trumps toldtrusler
08:58 Obligationer/åbning: Rolig rentestart på dag med forbrugertillid og rentereferat fra USA
07:59 ISS sikrer sig trecifret millionaftale med stor life science-virksomhed i Danmark
07:58 Asetek planlægger fortegningsemission efter respit hos kreditor
07:57 Aktier/tendens: Rød dansk aktiestart i vente efter Trumps toldtrusler
07:41 Elbilproducenten Rivian sendt op efter forlig med Tesla