Novo-konkurrent kan blive næste medlem af eksklusiv klub efter rekordridt, mener børshus

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 12:10  |  

Novo Nordisks konkurrent Eli Lilly kan efter rekord på rekord blive det første amerikanske selskab uden for The Magnificent Seven til at nå en markedsværdi på over 1000 mia. dollar.

Det skriver Morgan Stanleys analytiker Terance Flynn i en kommentar til investeringsbankens kunder ifølge Bloomberg News.

Eli Lilly vil samtidig blive det første medicinalselskab, der tilslutter sig den eksklusive klub.

- Kan Lilly blive den første 1000 mia. dollar aktie i biofarma? lyder det åbne spørgsmål i notatet.

- Vi ser fortsat kurs mod stigninger, fortsætter analytikeren.

The Magnificent Seven består af Microsoft, Apple, Nvidia, Google-ejeren Alphabet, Amazon, Meta og Tesla. Sidstnævnte har som det eneste medlem ikke en markedsværdi på over 1000 mia. dollar.

I alt har syv selskaber i verden en markedsværdi på over 1000 mia. dollar, eller hvad der svarer til over 6900 mia. kr. Størst er markedsværdien hos Microsoft på 3020 mia. dollar, mens Meta er det mindste medlem af den ellers ret så prestigefyldte klub med en markedsværdi på 1233 mia. dollar.

Som eneste ikke-amerikanske selskab blandt de syv er oliegiganten Saudi Aramco fra Saudi-Arabien med en markedsværdi på 2062 mia. dollar.

Aktien i Eli Lilly er i år steget 30 pct. som følge af en stor efterspørgsel på medicinalgigantens diabetes- og vægttabsmidler Mounjaro og Zepbound.

Det har bragt markedsværdien af Eli Lilly op på 719 mia. dollar, hvilket gør selskabet til det niende største ud fra den målestok. Det har desuden været nok til at overgå Tesla, der i dag er nummer 11 målt på markedsværdi.

Aktien har da også slået rekord adskillige gange i år. Alene denne uge er der realiseret tre rekorder - senest torsdag - efter en stigning på 0,1 pct. til 757,78 dollar. Samme dato for et år siden lukkede aktien i kurs 335,01 dollar.

Også danske Novo Nordisk har nydt godt af den øjensynligt umættelige efterspørgsel på GLP 1-midler som Ozempic og Wegovy. Den danske aktie er steget over 21 pct. i år og er med længder det største selskab i Europa målt på markedsværdi, der lyder på mere end 543 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag