Novo Nordisk: Fordelagtigt at skifte til Victoza fra Byetta

Udgivet den 30-09-2009  |  kl. 11:23  |  

På det 45. årsmøde i European Association for the Study of Diabetes (EASD) blev der i dag fremlagt nye data fra forlængelsen af LEADTM 6 fase 3b-studiet. De nye data viser, at patienter med type 2-diabetes opnåede yderligere behandlingsmæssige forbedringer ved at skifte fra to daglige injektioner af Byetta® (exenatid, 10 µg dosis) til én daglig injektion af Victoza® (liraglutid, 1,8 mg dosis).

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Forsøgsforlængelsen, som strakte sig over 14 uger, viste, at patienter, der skiftede til behandling med Victoza® i stedet for Byetta®, opnåede en statistisk signifikant forbedring i deres blodsukkerregulering (gennemsnitlige reduktioner i HbA1c og fasteblodsukker på henholdsvis 0,3 procentpoint og 0,9 mmol/l)[1].

- Det er en meget nyttig viden for læger, der gerne vil optimere diabetesbehandlingen for deres patienter, siger dr. Wolfgang Schmidt, professor og leder af medicinsk afdeling på St. Josef-Hospital, Tyskland, og en af de forsøgsansvarlige læger i studiet.

- Resultaterne viser, at patienter, der skifter over fra Byetta® til Victoza®, får en bedre blodsukkerregulering og mindre risiko for hypoglykæmi. Desuden kan skiftet gennemføres fra den ene dag til den anden, hvor patienten får den sidste dosis Byetta® om aftenen og den første dosis Victoza® næste morgen.

Skiftet til Victoza® medførte også andre fordele, bl.a. yderligere vægttab (-0,9 kg) og sænkning af det systoliske blodtryk (-3,8 mmHg).1

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder