Novo Nordisk lægger knap 72 mia. kr. til markedsværdien efter stærkt regnskab

Udgivet den 31-01-2024  |  kl. 09:29  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk er flyvende onsdag, efter at medicinalgiganten har fremlagt et stærkt fjerde kvartal for 2023.

Aktien sendes efter et kvarters handel op med 2,2 pct. til 764,30 kr. og holder lige netop det danske C25-indeks i plus.

Dermed er der lagt 71,7 mia. kr. til Novos markedsværdi på nu i alt 3406 mia. kr. fraregnet selskabet beholdning af egne aktier.

I sidste kvartal af 2023 leverede Novo over forventning i både top og bund af regnskabet, hvor særligt salget af diabetesmidlet Ozempic gjorde analytikernes forventninger til skamme.

Samlet præsterede Novo en omsætning på 65.863 mio. kr. i fjerde kvartal, hvor der var ventet 63.352 mio. kr. blandt analytikerne. Imens tjente medicinalgiganten 21.963 mio. kr. på bundlinjen mod konsensus på 20.839 mio. kr.

Salget af Ozempic landede i fjerde kvartal på 30,1 mia. kr. mod ventet 26,4 mia. kr., og efterspørgslen på diabetesmidlet er så høj, at produktionskapaciteten har svært ved at følge med.

Også fedmemidlet Wegovy viste stor vækst i kvartalet. Her voksede salget til 9614 mio. kr. fra 5488 mio. kr., men dog stadig i underkanten af forventningerne om et salg på 11.229 mio. kr.

Novo venter i år at investere 45 mia. kr. til blandt andet nye fabrikker og mere kapacitet.

I det nye år venter medicinalgiganten en salgsvækst i lokal valuta på 18-26 pct. og en EBIT-vækst på 21-29 pct. Salgsvæksten i kr. ses på 17-25 pct., og EBIT-væksten ventes i kr. at vokse 19-27 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata