Novo Nordisk skruer igen op for investeringerne: 65 mia. kr. skal sikre udvidet kapacitet

Udgivet den 05-02-2025  |  kl. 08:44  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk vil i 2025 skrue gevaldigt op for sine investeringer, der skal sikre en udvidelse af den danske medicinalgigants kapacitet og forsyningskæder.

- De nye investeringer vil skabe yderligere kapacitet på tværs af forsyningskæden inklusive produktion af aktive virkemidler, yderligere steril produktion og færdigproduktionsprocesser samt emballeringskapacitet, skriver Novo Nordisk i sit regnskab for fjerde kvartal af 2024.

Omkring 65 mia. kr. vil Novo Nordisk afsætte til investeringer, og de kommende år ventes at byde på mere af samme skuffe.

- I de kommende år ventes investeringerne stadig at udgøre en lav tocifret andel af omsætningen, siger Karsten Munk Knudsen, finansdirektør i Novo, onsdag på en telekonference for pressen.

Dermed lægger Novo Nordisk 38 pct. til investeringsbudgettet i det nye regnskabsår, efter at investeringerne i 2024 løb op i over 47 mia. kr. I 2023 blev der investeret for 25,8 mia. kr. og året før var det blot 12,1 mia. kr.

- Anlægsinvesteringerne var 47,2 mia. kr. sammenlignet med 25,8 mia. kr. i 2023 og afspejler hovedsageligt investeringer i yderligere kapacitet til produktion af aktive virkemidler og "fill-finish"-kapacitet for både nuværende og fremtidige produkter i injektions- og pilleform, skriver Novo i regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder