Novo Nordisk står over for fem vigtige kursrykkere det næste år vurderer strateg

Udgivet den 13-12-2024  |  kl. 10:13  |  

Novo Nordisk står i det kommende år over for fem vigtige begivenheder, der kan skubbe væsentligt til aktiekursen. Det mener investeringsstrateg i Saxo Bank, Oskar Bernhardtsen.

To af begivenhederne er endda nært forestående.

Det drejer sig dels om fase 3-data med Novos potentielt næste vægttabsmiddel, Cagrisema, dels om Novos aftale om køb af tre fabrikker i forbindelse med Novo Holdings aftale om køb af amerikanske Catalent.

I forhold til Catalent-handlen mangler de amerikanske konkurrencemyndigheder fortsat at give grønt lys.

- Den endelige godkendelse af handlen bør ikke komme som en stor overraskelse, men kan alligevel give en betydelig positiv kursreaktion i Novo-aktien. Bliver handlen ikke godkendt af de amerikanske myndigheder, mod forventning, vil man se en markant negativ reaktion, vurderer Oskar Bernhardtsen.

VÆGTTAB PÅ 25 PCT.

Han spår desuden potentielt store udsving i forbindelse med fase 3-data med Cagrisema. Her er barren, som Novo skal passere, et vægttab på 25 pct.

Bliver det mindre, kan det sende aktien markant ned.

- Når Novo Nordisk omvendt et ventet vægttab på 25 pct. eller mere med Cagrisema, kan det sætte gang i en fornyet aktiefest, vurderer Oskar Bernhardtsen.

Og for Novo-aktionærerne kan det være tiltrængt. Aktien har godt nok givet et afkast på 10 pct. i år, men er faldet omkring 25 pct. siden lukkerekorden fra slutningen af juni.

De øvrige tre mulige kursrykkere for Novo er programsat til næste år.

PROGNOSEN SKAL VISE VÆKST PÅ LIGE OVER 20 PCT.

Det drejer sig om prognosen for 2025, der kommer i februar. Analytikere venter en omsætning på omkring 345 mia. kr. næste år, svarende til en vækst i lokal valuta på lige over 20 pct., så alt efter om det bekræftes eller ej, vil det kunne skubbe til Novo-aktien.

Markedet vil desuden holde godt øje med salgskapløbet mellem Novos vægtabsmiddel Wegovy og Zepbound fra ærkerivalen Eli Lilly, vurderer Oskar Bernhardtsen, der også ser frem mod nye data fra Novos lægemiddeludvikling næste år.

Det drejer sig om data fra et studie med Wegovy i pilleform, og et studie af Semaglutid, der er det aktive stof i Wegovy og diabetes 2-midlet, Ozempic, som behandling af Alzheimers sygdom.

- Mere end 80 millioner mennesker globalt lider ifølge Novo Nordisk af Alzheimers, der potentielt kan behandles. Fremlægger Novo Nordisk i løbet af 2025 yderligere data, der kan bekræfte dette potentiale, bør dette også kunne fungere som en positiv katalysator, der kan få Novo Nordisk aktien til at stige, vurderer Saxo Banks investeringsstrateg.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renter faldt efter toldlettelse og svage tal fra jobmarkedet
06:32 USA/lukning: Toldlettelse løftede aktier - Apple, Palantir og Nvidia trak op
06:30 Kalender - onsdag den 5 februar
06:30 Kalender med link - onsdag den 5. februar
17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu