Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.

Udgivet den 20-12-2024  |  kl. 12:22  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks imødesete fase 3-data for vægttabshåbet Cagrisema i Redefine 1-studiet lever ikke op til medicinalselskabets egne forventninger.

Samlet har lægemiddelkandidaten i fase 3-studier vist et vægttab på 22,7 pct. over 68 uger.

Håbet i markedet og i øvrigt også fra Novo selv har været, at Cagrisema giver et vægttab på mindst 25 pct.

Novo-aktien brager da også ned efter resultaterne. Aktien falder med hele 23 pct. til 572 kr. og trækker dermed også C25-indekset tungt ned.

Faldet svarer ifølge MarketWires beregninger til et dyk i markedsværdien på tæt på svimlende 770 mia. kr.

Studiet har været stærkt imødeset blandt analytikere, da det kan være afgørende for Novos succes på det voksende fedmemarked i de kommende år.

Blandt andet har den britiske storbank Barclays spået tocifrede kursudsving i Novo-aktien efter studiet, alt efter om Novo lever op til forventningerne eller ej.

Og den spådom må siges at være gået i opfyldelse.

SLÅR ZEPBOUND OG WEGOVY KLART

Vægttabet på 22,7 pct. er ganske vist langt bedre end målingerne af Semaglutid og Cagrilintid alene, og målingen slår også Novos helt store rival, amerikanske Eli Lilly, der med sit topprodukt inden for fedme, Zepbound, viste et vægttab på 20,9 pct. i den højeste dosis efter 72 ugers behandling.

Novo har i fase 3-studiet Step 1 vist et vægttab med Wegovy i højeste dosis på 14,9 pct. efter 68 ugers behandling og fra et gennemsnitligt udgangspunkt på 105,4 kilogram. Ses alene på de patienter, der fulgte behandling til punkt og prikke, var vægttabet dog på nær ved 17 pct.

Redefine 1-studiet med Cagrisema viste desuden, at 40,4 pct. af patienterne opnåede et vægttab på 25 pct. eller mere efter de 68 uger.

Derudover peger studiet på, at 57,3 pct. af patienterne efter 68 uger var på den højeste dosis Cagrisema på 2,4 milligram (mg) mod 82,5 pct. med Cagrilintid alene og 70,2 pct. med Semaglutid alene.

NOVO SELV OPMUNTRET OVER RESULTATERNE

Hos Novo Nordisk selv peger udviklingsdirektør Martin Holst Lange ellers på, at selskabet ser positivt på resultaterne.

- Vi er opmuntrede over vægttabsprofilen for Cagrisema, der demonstrerer overlegenhed over både Semaglutid og Cagrilintid i monoterapi i Redefine 1-studiet, siger han i en meddelelse.

- Dette blev opnået, selv om kun 57 pct. af patienterne nåede den højeste Cagrisema-dosis, fortsætter Martin Holst Lange.

MASSIVE SALGSFORVENTNINGER PÅ FORHÅND

Salgsforventningerne til Cagrisema har ellers været massive i markedet.

De seneste analytikerestimater indsamlet af Novo viser, at analytikerkorpset venter et salg på over 104 mia. kr. i 2031 alene i svær overvægt.

Midlet udvikles også til behandling af diabetes 2, og her venter analytikerne et salg på over 65 mia. kr. i 2031.

Det er bare fem år efter selve lanceringen af Cargrisema i svær overvægt, som ventes at løbe af stablen i 2026.

Novo venter at kunne offentliggøre resultater fra næste trin i studieraketten, Redefine 2, hvor Cagrisema undersøges blandt patienter med både type 2-diabetes og enten fedme eller overvægt, i løbet af første halvår næste år.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen