Novo spår vækst på over 20 pct. målt på midtpunktet

Udgivet den 31-01-2024  |  kl. 07:52  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk ser atter tocifret vækst i 2024. Medicinalkoncernen spår en omsætningsfremgang på 18-26 pct. i lokal valuta mod 36 pct. sidste år. Driftsresultatet ses stige 21-29 pct. ligeledes målt i lokal valuta mod en fremgang på 44 pct. sidste år.

Det fremgår af årsregnskabet.

Målt på midtpunktet af intervallet forudser Novo altså en salgsvækst på 22 pct. i år.

Analytikere havde inden regnskabet forudset en vækst på toplinjen på 23,6 pct. målt i lokal valuta og en fremgang i driftsresultatet på 25,5 pct. - begge dele målt i lokal valuta.

Flere børshuse, blandt andet Nordea, havde dog forudset, at Novo ville guide mere konservativt og forudse en vækst i størrelsesordenen 17-23 pct.

Væksten i kroner venter Novo bliver henholdsvis 1 og 2 procentpoint lavere end i lokal valuta målt på omsætning og driftsresultat.

Målt i kroner signalerer Novo dermed en vækst i omsætningen på 17-25 pct. og en vækst i driftsresultatet på 19-27 pct.

BREDT SPÆND FAVNER ANALYTIKERFORVENTNINGERNE

De brede spænd betyder, at Novo Nordisk ifølge MarketWires beregninger venter en omsætning i 2024 på 271,7-290,3 mia. kr. mod 232,3 mia. kr. sidste år.

Resultatet af primær drift signaleres i størrelsesordenen 122,1-130,3 mia. kr. mod 102,6 mia. kr. i 2023.

Forventningerne favner analytikerforventningerne ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk blandt 26 analytikere. De estimerede op til regnskabet en omsætning på 280,6 mia. kr. og et driftsresultat på 125,3 mia. kr.

De finansielle nettoindtægter ses lande på cirka 1,3 mia. kr. Investeringer i faste anlægsaktiver ventes at udgøre omkring 45 mia. kr., af- og nedskrivninger ventes at blive cirka 10 mia. kr.

Forventningerne til de frie pengestrømme er 64-74 mia. kr.

Den effektive skattesats forventes at ligge i intervallet 19-21 pct., oplyser Novo Nordisk.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:42 Ørsted står foran en svært valg mellem at sælge fra eller at rejse ejenkapital mener storbank
10:32 Cheføkonom ser norsk inflation på vej under kontrol: Det er snart tid til lempelser
10:11 Norges Bank vil sænke renten til marts
09:57 Schweizisk GN-rival løftes af roser fra Morgan Stanley: Pc-markedet er nu mere positivt
09:55 Netcompany indgår skatteløsningsaftale i Grækenland til værdi af 70 mio. euro
09:44 Tryg nærmer sig afslutning for tilpasning af industriforretning
09:12 Swedbank er i hopla efter bedre end ventet regnskab
09:12 Trygs topchef om inflationen: Den kommer også til at fylde i 2025
09:10 Aktier/åbning: Tryg straffes for regnskabsskuffelse og trækker C25 med ned
09:07 Vejrskader trak en flig af tæppet væk under Tryg i fjerde kvartal mener Jyske Bank
08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
07:26 Obligationer/tendens: Norsk rentemøde og forbrugertillidstal fylder før starten
07:04 Carlsberg får sænket kursmål hos SEB: Ser modvinde fortsætte
06:38 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag