Novo: Victozas markedsandel når nyt højdepunkt i USA
Novo Nordisks diabetes 2-middel Victoza fortsætter med at vinde frem på det amerikanske marked for GLP-1-analoger og nåede en rekordstor markedsandel i forrige uge.
Recepttal fra Wolters Kluwer viser ifølge Bloomberg News, at Victoza øgede markedsandelen til 57,8 pct. i forrige uge mod 57,3 pct. ugen før. De øvrige GLP-1-midler på markedet tæller Byetta og det langtidsvirkende Bydureon, begge fra det amerikanske medicinalselskab Amylin.
Amylin lancerede Bydureon tidligere i år, og antallet af recepter på Bydureon steg til 9,4 pct. fra 8,7 pct. ugen før, skriver Bloomberg News.
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk