Novo/CFO: Mere en fem år før Saxenda bliver blockbuster

Udgivet den 25-03-2015  |  kl. 10:06  |  

Der vil gå flere år, før Novo Nordisks fedmebehandlingsmiddel Saxenda bliver en blockbuster, hvilket betegner et medicinalprodukt med et årligt salg på over 1 mia. dollar. Produktet blev onsdag godkendt i Europa, efter at det tidligere har fået markedsføringstilladelse i USA.

Novo Nordisk holdt onsdag morgen en telekonference om den forestående lancering af Saxenda på det amerikanske marked, som her og nu betegnes som et lille, men voksende marked.

Den nuværende værdi det amerikanske marked for fedmebehandling estimerer Novo blot til 1 mia. kr., sammenlignet med diabetesmarkedet, der estimeres til 174 mia. kr., og selvom det er et marked, der skønnes vokse betydeligt de kommende år - ikke mindst som følge af de nye behandlingsmuligheder, så vil der formentlig gå en rum tid, før Saxenda runder milliarden i dollar - altså en blockbuster.

- Det bliver formentlig ikke på fem års sigt og så må vi se, hvordan tilskudsordningerne og markedspenetrationen dermed bliver, sagde Novo Nordisks finansdirektør, Jesper Brandgaard, på onsdagens telekonference.

Han fortalte også, at Novo Nordisk arbejder på at lancere Saxenda i USA så snart som muligt, og at koncernen er i færd med at opbygge et salgskorps inden for fedmebehandling. Fra start vil korpset omfatte 500 repræsentanter.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  ❯ 

Seneste nyheder

17:14 Mandagens obligationer: Finanspolitiske strammer i USA presser renten ned
17:11 Mandagens aktier: I balance trods fald i tunge DSV og Mærsk
17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister