Novo/Jefferies: Rivals hjerte-kar-data giver ikke grund til bekymring

Udgivet den 11-06-2019  |  kl. 07:53  |  

Novo Nordisk har formentlig ikke noget nyt at frygte i konkurrencen på markedet for diabetesmidler i GLP-1-klassen fra amerikanske Eli Lilly.

Det vurderer børshuset Jefferies efter at have set nærmere på data fra et stor hjerte-kar-studie med Eli Lillys GLP-1-middel, Trulicity.

Lillys middel er i forvejen succesrigt, men hjerte-kar-data vil næppe give midlet en ekstra fordel, mener Jefferes efter at have set de detaljerede data fra studiet, som Lilly allerede i november sidste år annoncerede var faldet succesrigt ud.

Studiet viste, at Trulicity reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser blandt type 2 diabetikere, hvilket Novo også har vist for sine GLP-1-midler. Men som noget særligt omfattede Lillys studie en overvægt af patienter, som ikke tidligere havde fået observeret hjerte-kar-sygdom.

Jefferies skriver i notatet, at hvis man alene kigger på denne undergruppe af patienter, så er data ikke "så stærke som vi havde ventet".

Banken holder derfor fast i, at Novos konkurrende GLP-middel, Ozempic, vil nå et topsalg på 5,3 mia. dollar, men gentager anbefalingen "hold" af Novo-aktien.

Ifølge Jefferies er Novo-aktien fuldt prissat, og GLP-markedet er præget af øget risiko for priskonkurrence, når Novos første GLP-1-middel, Victoza, går af patent i 2023.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,79%
 
09:24:01

 
7,72%
 
09:24:01

 
4,22%
 
09:24:01

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder