Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 09:14  |  
Arkiv: Foto

Novonesis kom mere eller mindre ud af tredje kvartal af 2024 end ventet. Dog var jokeren en oppræcisering af forventningerne til hele året.

Det fremgår af den handelsopdatering fra koncernen, der består af det gamle Chr. Hansen og Novozymes efter en vellykket fusion.

Enzym- og ingredienskoncernen venter, at andet halvår vil lande stærkere end første. Og her vil tredje kvartal være det stærkeste, siger koncernens finansdirektør, Rainer Lehmann, til MarketWire.

På toplinen ramte omsætningen 1020,4 mio. euro mod ventet 1010,4 mio. euro ifølge et estimat indsamlet af Novonesis selv forud for handelsopdateringen.

I juli, august og september sidste år var omsætningen på 943 mio. euro.

Den organiske vækst var på 11 pct. mod 8,9 pct. ventet af analytikerne og 8 pct. i perioden året før opgjort på pro formatal.

Novonesis venter nu at lande i den højere ende i intervallet for ventningen til af organisk vækst på 7-8 pct. Og det ligger i tråd med det, analytikerne venter. Ifølge et estimat indsamlet af Novonesis selv regner analytikerkorpset, at væksten for hele året vil ligge på 7,7 pct.

Novozymes og Chr. Hansen er fusioneret, efter et opkøb fra førstnævnte blev meddelt den 12. december 2022. Fusionen havde alle godkendelser i hus i januar i år - og i det første år som en stor koncern, rapporterer Novonesis blot få tal i sine handelsopdateringer.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Report❯  Shares❯