Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år

Udgivet den 30-05-2024  |  kl. 12:41  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks supersællert Ozempic til behandling af type 2-diabetes er i top tre blandt verdens bedst sælgende lægemidler. Det fremgår af en opgørelse tidligere på ugen fra branchemediet Fierce Pharma, der har rangordnet de 20 mest sælgende lægemidler globalt sidste år.

Og her er Novos Ozempic altså treer på listen, men bider toeren Humira mod blandt andet leddegigt og psoriasisgigt i haserne. Ozempic solgte sidste år for 95,7 mia. kr., eller 14 mia. dollar, mens salget af Humira løb op i 14,4 mia. dollar.

På førstepladsen og langt foran Ozempic og Humira er kræftmidlet Keytruda fra amerikanske Merck, der alene sidste år solgte for 25 mia. dollar, eller over 172 mia. kr.

Som tier på listen ligger i øvrigt Darzalex, som markedsføres af Genmabs partner Johnson & Johnson. Det solgte sidste år for 9,7 mia. dollar, eller cirka 67 mia. kr. beregnet med udgangspunktet i torsdagens dollarkurs. Heraf modtog Genmab knap 11,3 mia. kr. i royalties.

Novo Nordisks store konkurrent Eli Lilly havde det 15. bedst sælgende lægemiddel i Trulicity mod type 2-diabetes. Det solgte for 7,1 mia. dollar sidste år - et fald på 4 pct. Men Lilly har også stor succes med afløseren Mounjaro, der blev lanceret i 2022 og alene i første kvartal i år solgte for 1,8 mia. dollar.

Her er verdens 20 bedst sælgende lægemidler sidste år:

Nr Lægemiddel Medicinalvirksomhed Omsætning i mia. dollar
1 Keytruda Merck 25
2 Humira Abbvie 14,4
3 Ozempic Novo Nordisk 14
4 Eliquis Bristol Myers Squibb, Pfizer 12,9
5 Biktarvy Gilead Sciences 11,8
6 Dupixent Regeneron, Sanofi 11,6
7 Comirnaty Pfizer, Biontech 11,2
8 Stelara Johnson & Johnson 10,9
9 Opdivo Bristol Myers Squibb, Ono Pharmaceutical 10
10 Darzalex/Darzelex Faspro Johnson & Johnson 9,7
11 Eylea/Eylea HD Regeneron, Bayer 9,4
12 Trikafta/Kaftrio Vertex Pharmaceuticals 8,9
13 Gardasil/Gardasil 9 Merck 8,9
14 Skyrizi Abbvie 7,7
15 Trulicity Eli Lilly 7,1
16 Ocrevus Roche 7
17 Spikevax Moderna 6,7
18 Prevnar Pfizer 6,4
19 Revlimid Bristol Myers Squibb 6,1
20 Entresto Novartis 6

Kilde: Fierce Pharma

Link til originalartikel: https://www.fiercepharma.com/special-reports/top-20-drugs-worldwide-sale...

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank