Novo/Sydbank: Ikke den store overraskelse at Zepbound giver større vægttab end Wegovy

Udgivet den 04-12-2024  |  kl. 13:26  |  
Arkiv: Foto

Det kommer ikke som en stor overraskelse, at Novo Nordisks ærkerival Eli Lilly har det mest potente vægttabsmiddel på markedet.

Sådan lyder det fra senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank, efter at Eli Lilly har leveret sit studie, der sammenligner de to storsælgende vægttabsmidler.

I gennemsnit gav Zepbound anledning til et vægttab på 20,2 pct. sammenlignet med 13,7 pct. for Novo Nordisks Wegovy.

- Det er et studie, der bekræfter den antagelse, der har været tidligere i forhold til, at Zepbound giver et større vægttab end Wegovy, udtaler Søren Løntoft Hansen.

Han forklarer, at forskellen minder om den forskel, man så i forsøg med de enkelte midler, uden det er et direkte sammenligningsstudie.

Sydbanks senioranalytiker mener ikke, at det vil få den store betydning for Novo Nordisk, da det har været synet på de her midler, at Zepbound er bedre til at levere vægttab end Wegovy.

Yderligere vil det heller ikke få den store effekt på den korte bane, da de to giganter er i stand til at afsætte alt det GLP-1, herunder især Zepbound og Wegovy, som de er i stand til at producere.

- Umiddelbart vil det ikke have den store salgsmæssige forskel, hvis jeg skal være ærlig. Så skal vi lidt længere frem, men på det tidspunkt vil vi også se nogle andre midler indgå i markedet. Herunder fra de her to selskaber og andre aktører, udtaler senioranalytikeren.

Herhjemme blev nyheden mødt med udsalg af Novo-aktien, der øgede faldet til 1,4 pct. fra 0,7 pct., men godt en halv time senere er faldet reduceret til 0,9 pct. i 775,30 kr.

I det amerikanske formarked ligger Eli Lilly med en stigning på 0,3 pct. i 816,13 dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024
08:32 Rockwool sænkes til "sælg" hos UBS
08:28 Aktier/tendens: Nyt hug til Ørsted og Netcompany-køb tager fokus før ventet grøn start
08:19 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank