Novozymes finansdirektør død

Udgivet den 20-11-2006  |  kl. 15:59  |  

Novozymes finansdirektør Per Månsson er død efter kortere tids sygdom, skriver Novozymes.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Novozymes´ Executive Vice President og Chief Financial Officer, Per Månsson efter kortere tids sygdom afgik ved døden i fredags, meddeler selskabet.

Per Månsson havde ansvaret for finans, investor relations, it og jura-området. Han blev ansat i Novo Nordisk i 1993 og indtrådte i Novozymes´ direktion efter udskillelsen i år 2000.

Indtil en ny finansdirektør er udpeget, vil Vice President for Finance, Benny Loft, varetage Per Månssons job, skriver selskabet.

Udgivet af: NPinvestordk