Novozymes/ABM: Svag vækst gør aktien uinteressant

Udgivet den 01-05-2017  |  kl. 17:28  |  
Arkiv: Foto

Novozymes er i øjeblikket et stykke fra at levere den vækst, som enzymkoncernen har kunnet levere historisk.

Det er ikke en udvikling, som selskabet vil være i stand til at vende på den korte bane, og derfor er aktien ikke værd at eje. Det mener Alm. Brand, der sænker sin anbefaling af aktien til "sælg" fra "neutral".

- Vækstmæssigt ser vi fortsat mange udfordringer fastholde væksten under de historiske vækstrater på 6-7 pct. de kommende år, skriver Alm. Brand i en analyse.

I år venter Novozymes en vækst på 2-5 pct., mens selskabet i første kvartal kunne fremvise en fremgang på 3 pct.

Alm. Brand er blandt andet bekymret for væksten inden for vaskemiddelenzymer, mens der også er udfordringer inden for forretningsområdet bioethanol, hvor Novozymes blandt andet er presset af de i øjeblikket lave oliepriser.

Desuden nævner Alm. Brand, at Novozymes' fødeenzymer bliver ramt af patentudløb fra 2018, som også kan påvirke væksten negativt.

- Trods stigende innovation har vi svært ved at se, at noget i pipelinen kunne modsvare eventuel svag vækst i de tre store forretningsområder, skriver Alm. Brand.

Banken mener, at aktien er til den dyre side, da den ligger til en P/E - prisen, man betaler per overskudskrone - på 27.

- Vi ser vækstraten ligge under de historiske 6-7 pct. de kommende år, hvilket understøtter en lavere multipel end den nuværende, skriver Alm. Brand.

Banken har i forbindelse med anbefalingsændringen hævet kursmålet til 270 kr. fra 260 kr. Aktien lukkede mandag i 290,90 kr. efter et fald på 1,4 pct.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Downgrade❯  Research❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder