Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip

Udgivet den 10-09-2024  |  kl. 16:32  |  

Nvidia-investorer ser frem til en opdatering om udsigterne for koncernens næste generation af AI-chip, ved navn Blackwell, når topchef Jensen Huang taler på en konference arrangeret af Goldman Sachs onsdag eftermiddag.

Det skriver Bloomberg News tirsdag i en optakt til begivenheden.

Forsinkelsen af chippen beregnet til kunstig intelligens vil være blandt nøgleemnerne, efter et massivt kursdyk på 13 pct. siden det seneste regnskab i slutningen af august.

Her forsøgte Jensen Huang at berolige markedet om, at chippen snart vil komme på markedet og bidrage til Nvidias voldsomme vækst.

Selskabet erkendte dog i sit seneste regnskab, at der er udfordringer med igangsætningen af produktionen af Blackwell-chippen, og flere børshuse håber på detaljer om, hvornår leverancerne så rent faktisk kan indledes.

Det gælder blandt andet Bank of America, der anser de oplysninger for at være en væsentlig katalysator for aktien.

Nvidia lovede da også i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, der løb til og med juli, at det venter omsætning på adskillige milliarder dollar fra Blackwell i fjerde kvartal. Det dækker i Nvidias tilfælde månederne november, december og januar.

Og formår Nvidia at bekræfte planerne, vil de store kursudsving i aktien formentlig tage af, vurderer Brian Mulberry, porteføljeforvalter hos Zacks Investment Management over for Bloomberg.

- De har sagt, at de vil være i stand til at komme op i gear i starten af 2025, og hvis de kan kommunikere klart, at de stadig har kurs mod dette, og der ikke vil være flere forsinkelser i produktionen, kan de de dæmpe noget af den kortsigtede frygt, vurderer han.

Nvidia stiger tirsdag eftermiddag dansk tid med 0,7 pct. til 107,19 dollar, men lå i midten af august så højt som 130 dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer
08:18 Aktier/tendens: DSV kan køre frem på kursmålsbonanaza før detailsalg og rentemelding
08:12 Green Hydrogen Systems får ny finansdirektør
08:03 Topdanmark-aktionærer misser gevinst ved ikke at bakke op om salg
07:24 Obligationer/tendens: Detailsalg kan blive tungen på vægtskålen for Fed
07:21 DSV's kursmål hæves til 1800 kr. fra 1550 kr. af Bernstein
07:08 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for rentemøde i Federal Reserve
06:37 Asien: Tokyo går mod positiv strøm i helligsdags-amputeret region
06:34 Goldman ser sig varm på AI-aktier med rentenedsættelse forude
06:34 Nordea får højere kursmål hos Citi