Ny SDO-lov en showstopper for bankerne

Udgivet den 01-06-2007  |  kl. 08:34  |  

Lige inden loven om de nye boliglån blev vedtaget, sprang flere partier ind med tiltag, der skal beskytte forbrugerne. Stramningen begrænser bankernes muligheder med SDO-lånene, skriver Børsen.

De nye politiske lynindgreb risikerer stik mod hensigten at gøre lånene dyrere for forbrugerne og kan samtidig hæmme bankernes muligheder for at udvikle nye produkter på basis af SDO’er.

- Vi har nogen betænkeligheder ved, at indfrielse i visse tilfælde skal ske til pari, idet det kan risikere at blive dyrere for kunderne og hæmme produktudviklingen. Det er selvfølgelig, fordi en konverteringsret ikke er gratis, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet.

Udgivet af: NPinvestordk