Nye handelsforhandlinger i Beijing i næste uge

Udgivet den 20-03-2019  |  kl. 06:35  |  

De amerikanske topforhandlere vil igen i næste uge sætte sig til rette i flysædet og tage turen over Stillehavet til Kinas hovedstad Beijing.

Både USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, og finansminister Steven Mnuchin skal i næste uge mødes med den kinesiske delegation med vicepremierminister Liu He i spidsen.

Det oplyste Det Hvide Hus tirsdag ifølge The Wall Street Journal.

Ugen efter bytter de to forhandlingspartnere rolle, så de amerikanske forhandlere som værter vil byde deres kinesiske modparter velkommen i Washington.

Målet med forhandlingerne er, at de to lande kan indgå en handelsaftale i slutningen af april.

- Vi er i slutspillet, sagde Myron Brilliant, vicedirektør i det amerikanske handelskammer til avisen.

Målet for dialogen er en samlet aftale, som ventes at indeholde øget kinesisk beskyttelse af ophavsrettigheder og et frafald af krav til amerikanske virksomheder om, at de skal overføre teknologi til Kina for at agere i landet, ligesom Kina ventes at skulle købe markant flere amerikanske varer for at reducere handelsunderskuddet, samtidig med at landet reducerer sin statsstøtte til kinesiske virksomheder.

Nyheden om de nye møder mellem topfolkene i handelsdialogen kommer i kølvandet af nyheden tidligere tirsdag fra Bloomberg News om, at de kinesiske forhandler trækker i land i forhold til tidligere afgivende løfter i forhandlingerne, fordi USA indtil nu ikke har givet garantier for, at eksisterende toldsatser rulles tilbage.

USA indførte i 2018 told på 10 pct. på kinesiske eksportvarer for 200 mia. dollar. Præsident Donald Trumps regering besluttede senere at hæve tolden til 25 pct. med virkning fra årsskiftet. Det blev dog udskudt, da Trump sammen med Kinas præsident Xi Jinping i november indgik en våbenhvile på 90 dage. USA's præsident har dog sidenhen udskudt toldforhøjelsen endnu en gang - på ubestemt tid - fordi forhandlingerne er gået godt.

I alt er der told på varer for 250 mia. dollar fra Kina, svarende til halvdelen af importen fra Kina til USA, mens Kina har lagt told på amerikanske varer for 110 mia. dollar eller 90 pct. af kinesisk import fra USA.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  Kina❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder