Nye regler for udvælgelse af nynoterede selskaber til KFX-indekset
Fremover vil store og meget likvide nynoterede selskaber kunne komme ind i KFX-indekset efter at have været noteret i 10 børsdage.
- Når vi ønsker at give nye store likvide børsselskaber hurtigere adgang til KFX-indekset, er det fordi, vi dermed bedre sikrer, at KFX hele tiden afspejler udviklingen i de mest likvide aktier, der er noteret på Københavns Fondsbørs, siger underdirektør Peter Belling.
Et nyintroduceret selskab kan ekstraordinært komme ind i KFX-indekset, hvis Fondsbørsen vurderer, at selskabet vil kunne kvalificere sig til KFXindekset ved førstkommende ordinære udvælgelse, og markedsværdien af det nye børsselskab er større end markedsværdien af den 10. største aktie i KFXindekset. Det nye børsselskab vil da kunne indgå i KFX-indekset fra den 11. børsdag efter noteringen.
Det betyder, at KFX-indekset ekstraordinært vil kunne få tilført nye aktier uden for de to faste årlige revisioner og således kunne indeholde mere end 20 aktier.
Nynoterede selskaber, der har været noteret i mere end 10 børsdage kan komme ind i KFX-indekset ved den halvårlige revision som ekstraaktie, hvis aktiens omsætning omregnet til en fuld halvårsomsætning er større end omsætningen i den aktie, der ved den ordinære udvælgelse kvalificerede sig til KFX-indekset som den 20. mest omsatte aktie.
Den hurtigere adgang til at komme ind i KFX-indekset vil også kunne blive aktuel i de tilfælde, hvor et allerede noteret selskab bliver spaltet i flere selskaber.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›