Obligationer/åbning: Renten bakker fra otte måneders top

Udgivet den 14-01-2013  |  kl. 09:04  |  

De danske statsobligationer indleder som ventet ugen med små rentefald. De amerikanske renter slog bak fredag aften fra nær de højeste niveauer siden maj, og udviklingen kopieres mandag morgen i Europa.

Handlerne får mandag ingen nøgletal fra USA, og heller ikke i Europa vil investorer få meget nyt fra den makroøkonomiske front ud over nyt om udviklingen i industriproduktionen i eurozonen i november.

Frankrig sælger statsobligationer i eftermiddag, og efter dansk børslukketid taler chefen for den amerikanske centralbank Ben Bernanke ved et arrangement i Michigan. Blandt emnerne er blandt andet bankens pengepolitik, så nyt kan ikke udelukkes.

Den danske, 10-årige rente er åbnet i 1,61 pct., svarende til et rentefald på 4 basispoint fra fredag. Siden nytår er renten dog fortsat steget 26 basispoint.

Rentefaldene i USA fredag blev forklaret med fornyet usikkerhed forud for de kommende ugers politiske forhandlinger om offentlige besparelser og en forhøjelse af USAs gældsloft.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata
07:19 Nordnet når milepæl med 500.000 danske investorerer
06:56 Asiatiske rederi-aktier går i begge retninger mens amerikansk havnestejke fortsætter
06:34 Japansk økonomisk aktivitet fortsat på retur i september
06:34 DSV's kursmål hæves næsten 20 pct. af ABG
06:34 Asien: Kinesiske aktier taber flyvehøjde midt i fejringsuge - Japan taber på yen-svækkelse