Obligationer/åbning: Renten i modreaktion oven på weekendens missilangreb

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 08:54  |  

Rentestigningerne har fået tag i det danske obligationsmarked mandag morgen, hvor der er faldet mere ro på finansmarkederne efter Irans missil og droneangreb på Israel natten til søndag.

Fredag, hvor der gik rygter om et angreb, faldt aktierne og renterne ellers ganske stejlt, men udviklingen er vendt mandag morgen.

Renten på den tiårige amerikanske rente, der faldt 7 basispoint fredag, stiger 3 basispoint til 4,55 pct. Det 5 basispoint højere end niveauet ved dansk børslukketid fredag.

Renten på den tiårige danske statsobligation stiger 3 basispoint fra åbningen til 2,40 pct. efter et relativt stort fald på 12 basispoint fredag.

Mandagens nøgletal tæller nyt om industriproduktionen i eurozonen og detailsalget i USA. Dertil kommer nyt om de amerikanske forretningslagre, og NAHB's boligindeks.

Der ventes en stigning på 0,8 pct. i eurozonens industriproduktion på månedsbasis i marts, mens det amerikanske detailsalg ventes at være steget 0,4 pct. ligeledes i marts fra februar.

Det viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Hos Sydbank vurderer Mathias Dollerup Sproegel, at det amerikanske detailsalg er dagens vigtigste nøgletal.

Han peger på, at statistikken i en periode har vist lidt svage tendenser. Detailsalget udgør 40 procent af det amerikanske privatforbrug, der til gengæld har været noget stærkere, end detailsalget har indikeret.

Det skyldes, at forbruget i servicesektoren har været stort.

- Arbejdsmarkedet viser imponerende fremgang, og reallønnen stiger. Det bør understøtte både detailsalget og det samlede privatforbrug. Vi venter en moderat stigning i detailsalget i marts. Skulle detailsalget overraskende falde, kan det presse renterne ned, skriver Mathias Dollerup Sproegel i bankens morgenbrev.

Ud over nøgletal taler Lorie Logan, chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Dallas og Philip Lane, Den Europæiske Centralbanks cheføkonom og medlem af bankens bestyrelse, mandag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank