Obligationer/åbning: Som ventet et lille rentehop

Udgivet den 09-04-2013  |  kl. 08:42  |  

Tirsdag er en nøgletalstynd dag og renten ligger marginalt højere fra start. Dermed fortsætter mandagens rentetrend som ventet.

Tyske tal for eksporten rystede markedet lidt, da de landede kl. 8.00. Selv om handelsoverskuddet overraskede til den positive side, skuffede eksportvæksten voldsomt. Faldet blev markant større end forudset af økonomerne ifølge Bloomberg News.

Handelsoverskuddet landede på 16,8 mia. euro, mens økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet et overskud på 15,0 mia. euro. I januar var overskuddet på 13,6 mia. euro. Importen faldt med 3,8 pct., hvor der var ventet et fald på 0,1 pct. Eksporten faldt med 1,5 pct., hvor forventningerne var et fald på 0,3 pct.

Tirsdag stiger renten for den toneangivende, danske statsobligation med udløb i 2023 marginalt som ventet. Den ligger i 1,42 pct. - 1 basispoint højere end mandag, da den steg 2 basispoint efter skuffende beskæftigelsestal fra USA havde presset renten ned fredag.

Den europæiske generelle tendens er beskedne rentehop i de sikre havne i Nordeuropa og relativt beskedne rentefald i Sydeuropa. I Spanien og Italien falder den 10-årige rente med 1 basispoint.

Eftermiddagens eneste nøgletal, der kan tænkes at få en vis interesse fra USA, er det såkaldte NIFB-indeks, der måler temperaturen blandt mindre erhvervsvirksomheder på den anden side af Atlanten.

- I sidste måned steg indekset for tredje måned i træk. Det skyldtes at ledende virksomheder har tilkendegivet, at de vil investere i nyt udstyr og lageropbygning. Rapporten viste samtidigt, at virksomhederne var realistiske omkring deres forventninger til den økonomiske vækst og indtjening, skriver Sydbank i en kommentar.

Estimater indsamlet af Bloomberg News viser en forventning om et fald til 89,8 fra 90,8 i februar. Siden november, da indekset lå i 87,5, er det steget uafbrudt.

Sydbank venter også, at indekset vil falde lidt tilbage, da rækken af økonomiske nøgletal fra USA ikke har været positive på det seneste.

Der er ikke store og væsentlige obligationsauktioner tirsdag. I den kuriøse afdeling sælger Grækenland dog for 1 mia. euro 182 dages obligationer.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.
06:34 Pæne stigninger til Mærsks asiatiske peers onsdag
06:34 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
06:32 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:32 Valuta: Investorer tager en puster inden amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Den lange rente steg på udsigt til timeout fra centralbank
06:32 USA/lukning: Coca-Cola sendt i vejret på uens dag med Powell i fokus
06:30 Kalender med link - onsdag den 12. februar
18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab