Obligationer/åbning: Stort set uændret rente efter markant hop tirsdag

Udgivet den 18-10-2023  |  kl. 08:49  |  

Efter tirsdagens relativt store rentebevægelser er det ved åbningen onsdag mere ro på renterne trods geopolitisk usikkerhed fra Mellemøsten.

Et overraskende amerikansk stærkt detailsalg for september og en oprevidering af augusttallet var baggrunden for tirsdagens rentehop, da risikoen for yderligere renteforhøjelser i USA steg. Markedet indregnede efter detailsalgstallet en sandsynlighed på omtrent 60 pct. for et renteløft inden udgangen af januar mod omkring 37 pct. mandag.

Den danske tiårige rente ligger onsdag morgen stort set uændret i 3,16 pct. efter en stigning på 10 basispoint tirsdag, da den spejlede udviklingen i USA, hvor den ti-årige T-bond-rente steg med 13 basispoint til 4,84 pct.

Det er onsdag småt med tunge tal i nøgletalskalenderen.

Onsdag morgen kom dog inflationstal fra Storbritannien.

Inflationen i august var uændret 6,7 pct., dermed blev stimen af tre måneders aftagende inflation brudt. Der var ventet et beskedent fald til 6,6 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Der kommer onsdag eftermiddag tal for byggeaktiviteten i USA i form af byggetilladelser og påbegyndt boligbyggeri i september.

Efter markedets lukketid offentliggøres Beige Book, som er en periodisk udgivelse med økonomiske indtryk af anekdotekarakter fra den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, 12 distrikter.

Flere amerikanske centralbankchefer holder også taler i aftenens løb. Blandt andre Thomas Barkin, chef for centralbankens afdeling i Richmond, og Patrick Harker, chef for afdelingen i Philadelphia.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder