OBLIGATIONER: Aktier og dårlige nøgletal hev op

Udgivet den 28-08-2002  |  kl. 17:41  |  

Der var dømt stigninger på obligationsmarkedet onsdag, hvilket dels skyldes faldende aktiekurser - undtagen i Danmark - dels dårlige europæiske nøgletal.

Den toneangivende statsobligation 6 pct. 2011 lå ved lukningen i kurs 108,12, hvilket var højere end mandagens kurs på 107,85. Den mere langsigtede realkreditobligation 6 pct. 2029 lå onsdag i 99,12 mod 98,95 tirsdag.

Den tyske erhvervstillid udtrykt ved IFO-indikatoren faldt i august for tredje måned i træk, og denne gang til det laveste niveau i et halvt år. IFO-indekset faldt i august til 88,8 fra 89,9 i juli.

Faldet var samtidig større, end markedet havde ventet. Økonomer havde således kun forudset et fald til 89,5. Tyskland, der står for ca. en tredjedel af Eurolands økonomi, har dermed fortsat svært ved at komme sig oven på sidste års recession.

Udgivet af: NPinvestordk