OBLIGATIONER: Fokus på EU og FOMC

Udgivet den 02-02-2000  |  kl. 09:29  |  

København--2. februar--NetPosten--Det amerikanske obligationsmarked steg pænt tirsdag, og det har en positiv afsmittende effekt på Europa, som ligeledes lagde pænt ud fra morgenstunden. Den toneangivende danske statsobligation 6 pct. 2009 åbnede dagen i 101,60 fra 101,20, mens den tyske Bund future steg til 103,80 fra 103,40. I Europa er der dog nu både bekymring over udviklingen mellem Østrig og EU, og en lidt afventende holdning frem til onsdag aftens møde i den amerikanske centralbank.

Bekymringen på udviklingen i Østrig går i det danske marked på, at det kan øge andelen af danskere, som siger Nej til ØMUen. Den bekymring har allerede sendt det ti-årige dansk-tyske rentespænd marginalt ud i 35 basispoint, men spændet kan godt komme længere ud, hvis meningsmålingerne går Nej-sigernes vej.

Markedet ventes i dag at være forholdsvis afventende, da der er møde i den amerikanske centralbank i aften og i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag. I markedet ventes det, at USA hæver sine renter med 25 basispoint, mens renten bliver holdt uændret i Europa.

En markedsdeltager, som NetPosten talte med onsdag morgen, vurderede, at markedet kunne falde lidt tilbage op til aftenens møde. Kurserne er således steget pænt i den seneste uge, og det er ikke en normal reaktion op til renteforhøjelser.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank
07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten