Obligationer/middag: Bomstærke tyskere trumfer ikke Fed

Udgivet den 17-12-2013  |  kl. 12:01  |  

På trods af et sæt ualmindeligt stærke tal for den tyske erhvervstillid er der ingen større udsving i renterne tirsdag middag. Al fokus er på onsdag, hvor den amerikanske centralbank træffer beslutningen om, hvorvidt der skal skrues ned for den stimulus, der hver måned bliver pumpet ind i økonomien.

Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation falder med et enkelt basispoint til 1,88 pct. tirsdag, mens udviklingen i Tyskland er den samme. Her falder renten til 1,82 pct. I risikoaversionens tegn stiger renterne i Sydeuropa en smule til henholdsvis 4,05 og 4,09 pct. i Italien og Spanien.

Tirsdag viste tal for inflationen i euroområdet en stigning på 0,9 pct. i november og ligger dermed fortsat langt fra ECBs mål på 2 pct. Det var helt som ventet i markedet.

Samtidig kom der tal for den tyske erhvervstillid, og det var bestemt ikke som ventet. Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks, hvor forventningsindekset for december steg til 62,0 fra 54,6 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning til 55,0.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, steg til 32,4 fra 28,7. Konsensus var ifølge Bloomberg en stigning til 29,9.

Kl. 14.30 kommer der så tal for samme måneds amerikanske forbrugerprisstigninger. Der ventes en inflationstakt på 1,3 pct. på årsbasis, mens der på månedsbasis ses et inflationsløft på 0,1 pct. ifølge Bloomberg News estimater.

Disse tal blegner dog i forhold til offentliggørelsen onsdag af, om den amerikanske centralbank vil skrue ned for sin stimulus til økonomien på 85 mia. dollar om måneden.

Konsensus i markedet er, at der ikke vil blive rørt ved programmet, men et mindretal af de af Bloomberg adspurgte økonomer ser mulighed for en nedtrapning.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec