Obligationer/middag: Marginal rentestigning på stille dag

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 11:45  |  

På en dag uden deltagelse fra både de amerikanske og de britiske handlere holder renten sig i ro.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation ligger mandag ved middagstid med en lille stigning på 1 basispoint i 2,60 pct. efter fredagens fald på 2 basispoint fredag.

Mandag er der lukket i USA på grund af Memorial Day, mens briterne bliver hjemme grundet Spring Bank Holiday.

Blandt nøgletallene er mandagens vigtigste begivenhed en opgørelse af IFO-indekset fra Tyskland, der i maj skuffede ved at at udvikle sig fladt til 89,3, hvor økonomerne ventede en aflæsning på 90,4.

Den vigtige forventningskomponent viste en lidt mindre end ventet fremgang til 90,4, men Clemens Füst, der er chef for IFO, som laver opgørelsen, vurderer dog, at den tyske økonomi fortsat er på sporet til at arbejde sig ud af krisen.

Mandagen har også budt på meldinger fra flere topfolk fra ECB, hvor cheføkonom Philip Lane over for Financial Times fremhæver, at centralbanken er på vej med en rentenedsættelse på rentemødet i næste uge.

Meldinger i samme boldgade høres også mandag fra den finske centralbankchef Olli Rehn, der på bankens hjemmeside pointerer, at inflationen bevæger sig vedvarende ned mod ECB's målsætning på 2 pct., og at banken derfor nærmer sig den første rentenedsættelse i denne cyklus.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder