Obligationer/middag: Obligationsmarkedet afventer Powells tale i eftermiddag

Udgivet den 23-08-2024  |  kl. 12:02  |  

Det danske obligationsmarked forholder sig fortsat i ro onsdag, mens investorerne afventer eftermiddagens tale af den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger ved middagstid et enkelt basispoint højere i 2,22 pct.

Powell går på talerstolen fredag kl. 16 i forbindelse med den amerikanske centralbanks årlige tale på symposiet i Jackson Hole i delstaten Wyoming. Her vil investorerne stille skarpt på, hvad Powell indikerer med hensyn til renteudsigterne i USA.

Hos Jyske Bank venter investeringsspecialist Tommy Steg ikke, at Powell i eftermiddag vil komme med de store revolutionerende budskaber.

I stedet regner han med, at Powell vil signalere snarlige rentenedsættelser, herunder på rentemødet i september, afhængigt af hvordan økonomien udvikler sig.

- Powell vil sandsynligvis også antyde, at rentenedsættelserne bliver moderate, det vil sige i omfanget af 25 basispoint fremfor de 50 basispoint, som rentemarkedet har spekuleret i. Det kan blive en lille udfordring for rentemarkedet, der pt. indpriser en rentenedsættelse på lidt over 30 basispoint på mødet i september, skriver Tommy Steg.

Jyske Bank venter, at Federal Reserve sænker renten med 25 basispoint på mødet i september.

- Powell vil dog ikke udelukke større renteforhøjelser, men sandsynligvis understrege, at det kræver klare tegn på, at USA er på vej i recession eller en fornyet uro på de finansielle markeder, tilføjer Tommy Steg.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel