Obligationer/middag: Renten svinger omkring uændret

Udgivet den 16-01-2024  |  kl. 11:51  |  

De danske statsrenter kan ikke rigtig finde retningen tirsdag middag, hvor de svinger omkring et uændret niveau i forhold til mandag.

Ganske som mandag er der ikke mange store nøgletal i kalenderen, men der er da lidt for handlerne at skele til.

I formiddagstimerne er der kommet forbrugernes forventninger til inflationen i euroområdet, der faldt til det laveste i mere end halvandet år i november, hvilket understøtter markedernes opfattelse af, at rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB, snart kan være på vej.

Også de tyske finansielle aktører er mere optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland i januar, end økonomerne havde forudset, viste det såkaldte ZEW-indeks inden frokost.

Tirsdag middag falder renten på den tiårige statsobligation med 1 basispoint til 2,37 pct. efter at være startet dagen ud med et lille renteplus.

Tilbage til centralbanken har Mario Centeno, centralbankchef i Portugal og medlem af ECB's Styrelsesråd, været ude og sige, at inflationen er på vej ned i Europa, og selv om det tager tid, går det i den rigtige retning.

Det erklærede mål hos ECB er, at inflationen skal ramme 2 pct. på "mellemlang sigt", og det budskab er blevet gentaget ved flere lejligheder af centralbankchef Christine Lagarde.

Handlerne satser i øjeblikket på seks rentesænkninger af hvert et kvart point i løbet af i år startende i april, mens økonomerne venter fire med den første i juni.

Senere tirsdag fortsætter talerne fra centralbanktopfolk fra topmødet i schweiziske Davos. Og snakken tager for alvor fart onsdag.

Senere tirsdag præsenteres der fra USA en opgørelse af Empire Manufacturing-indekset, der måler erhvervstilliden i staten New York.

Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News venter økonomerne en stigning til minus 5,0 i januar fra minus 14,5 i sidste års julemåned.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje