Obligationer/middag: Renter dykker til laveste niveau siden marts

Udgivet den 07-12-2023  |  kl. 11:57  |  

De danske obligationsrenter dykker torsdag, og befinder sig dermed fortsat i det laveste niveau siden marts.

Midt på dagen betyder det, at renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger i 2,44 pct., som er 3 basispoint lavere end onsdag, hvor renten ramte det laveste niveau siden marts i år.

Over natten er de amerikanske renter ellers kravlet opad, og den tendens fulgte de danske renter i de tidlige morgentimer, indtil kurven knækkede både i USA og herhjemme.

I nøgletalskalenderen er landet tal for den tyske industriproduktion, der igen aftog i oktober, hvor der ellers var ventet en lille fremgang.

Samlet gik den tilbage med 0,4 pct. mod en ventet vækst på 0,2 pct. Det er sjette måned i træk, at den tyske industriproduktion svækkes.

I formiddag offentliggøres fra eurozonen tredje opgørelse for BNP-væksten i tredje kvartal, der på kvartalsbasis ventes at bakke 0,1 pct.

NYT OM BESKÆFTIGELSEN I USA

På programmet torsdag er næste indslag om det amerikanske jobmarked i form af opgørelsen for nytilmeldte ledige i sidste uge. Her er ifølge Bloomberg News ventet en mindre stigning i nyledigheden til 220.000 fra 218.000 forrige uge.

- Skulle vi se en kraftig stigning i ansøgningerne i denne uge, kan det presse renterne kraftigt ned og dæmpe risikoappetitten på finansmarkederne, vurderer Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.

Onsdag kom fra USA nyt om jobskabelsen i form af den private ADP-jobrapport, der viste en noget svagere udvikling end ventet, og tirsdag blev det offentliggjort, at antallet af jobopslag faldt mere end ventet i oktober.

Handelsugen afsluttes med den officielle jobrapport uden for landbruget, hvor der i november er ventet en stigning til 185.000 fra 150.000 måneden før.

I dagens løb kan der ses frem til taler fra Den Europæiske Centralbank, ECB, som østrigske Robert Holzmann og direktionsmedlem Frank Elderson. Flere af ECB-cheferne har i ugens løb talt imod, at renterne i eurozonen vil blive sænket på kort sigt, som markedet ellers har regnet sig frem til.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde